mandag den 5. september 2011

Koh Samet, Sommerhus og praktik på obstetrisk afdeling! :)

Så er der update fra Thailand igen :)

Jeg havde de to uger på sprogskole, og jo, det var da lærerigt -men det er ikke meget thai jeg kan sige ;) Men det mest nødvendige er printet ind i hovedet, og så snakker de en lille bitte smule engelsk nogle steder, så det meste foregår på non verbalt sprog, hvilket godt kan blive lidt sjovt engang imellem!! Især når man bestiller mad :D

Men de to uger på UTCC var lidt lange, i det man kører efter udenadslæren her, så vi følte lidt vi gik i 2.klasse og skulle sige "Sava di kah" i kor, som betyder hej. Men vores ene lærer synes også vi skulle smage desserter, og lære at danse den traditionelle thai dans, så det var ikke helt uden underholdning. De sidste to dage lå jeg desværre syg pga. (højst sandsynligt) aircondition. Her i Thailand sveder man enten helt ekstremt, eller fryser pga. aircondition så man næsten ikke kan holde kulden ud (heriblandt supermarkeder, taxa'er, skole m.m).

Efter de to uger på sprogskole, havde vi endnu en uges undervisning på hospitalet. Vi blev instrueret i deres sundhedssystem, og forsikringer samt alternativ medicin. Jeg har købt nogle urte kugler som man masserer med (kan ikke lige huske hvad det var godt for, men det er da sikkert meget rart!). Købte også nogle aroma olier, som de anvender hernede, samt en masse små massageolier (også aroma terapi, men skal lige have min fars kæreste til at oversætte virkningerne for mig). Det var nu meget spændende at høre om, også ift. at thai massage er underbygget af deres tro på at kroppen er opbygget via nogle punkter (Chakra), og at de forskellige punkter i kroppen har en energi. Har man f.eks hovedpine, er der et punkt man kan gå ind og stimulere og derved forløse smerten - så det er en behandlende massage. (Det vidste jeg ikke). Nu havde jeg kun prøvet at få thai massage en gang før, i Odense. Og det kan slet ikke sammenlignes! Jeg nyder virkelig at få massage hernede, og inden de begynder massagen spørger de om der er nogle steder man har problemer med kroppen, hvis man har masserer de så derefter. Men vi har også lært at der er to former for denne massage (Polite og non-polite) -så det er om at vælge rigtigt (jeg har heldigvis kun fået den milde form her).

Efter denne uge tog vi til Koh Samet de fleste af os. En lille ø, der ligger forholdsvist tæt på Bangkok, ca 2 timers kørsel og 30 min i båd. Men der var utrolig meget trafik da vi skulle afsted den torsdag eftermiddag, så det tog os 3 timer at køre derhen. Vi tog ind til byen og købte billetter, og tog derefter ud til havnen. Færgen gik ikke mere, så vi måtte med privat (udlejnings) speedbåd. Normalt skal man betale afgift til øen pga. naturen, men de spurgte hvor vi skulle hen, og vi gav dem et hotel navn, og så blev vi sejlet (meget stærkt!!) til øen, og helt ind til strandkanten, så vi kunne gå derind. Da vi kom var der fire show (ca. 10 unge fyre fra Cambodia der laver show om aftenen på øen), vi fandt et rum -ikke særlig lækkert, men vi kunne sove der. (se billeder), fik noget andet tøj på og satte os ned til stranden på de bløde puder der var overalt, og så fire show og festede.. og sådan blev vi så ved i 3 dage :) så tømmermænd, sol, fireshow, drinks og træthed var det der stod på programmet den weekend -men det var rigtig sjovt, og de var vilde til at junglere med ilden.

Så kom vi til ugen hvor det var vores første dag i praktikken. Og åårh mit hjerte det smeltede, der var jo bare små bitte thai bebser überalles..!! Jeg skulle starte min praktik på obstetrisk afdeling (barsels afdeling), og der skal jeg være i 3 uger, så 2 uger på fødestuen, og dernæst afslutte 3 uger på gynækologisk onkologisk (kræft) afdelingen.
Jeg har aldrig været på barselsafdelingen i Odense, men når jeg læser i min bog kan jeg se at det er meget anderledes pleje her. Når en moder har født, er (næsten) alt fokus på hende, og ikke barnet. Barnet ligger i et rum, alle sammen i samme rum, i små plastik senge, og moderen får kun barnet hver 2.time hvor hun skal prøve at amme -det bliver tilgodeset at moderen skal hvile sig det første døgn.
I DK tilstræber man at moderen og barnet har hud til hud kontakt for at de kan forsone, og kantakten mellem moderen og barnet er af stor vigtighed for den senere udvikling. Jeg spurgte forsigtigt min vejleder om de ikke havde evidens baseret viden her, for det plejer man meget ud fra hjemme, hvortil hun siger at man er mere praksis orienteret her. Bla. spurgte jeg hende hvordan det kunne være de ikke etablerer hud mod hud kontakt, når man kender relevansen. Hertil siger hun at det er fordi airconen er så kold, at barnet vil komme til at fryse, og derfor er der bedre at det er pakket ind. (Her pakker man ikke bare børn ind, de får et tæppe rundt om hele kroppen, armene langs siden og de kan ikke rigtig bevæge sig så godt. (Så er det jeg tænker hvorfor man ikke skruer ned på airconen og tager barnets tarv), men der er mange ting man undrer sig over her i Thailand.

Desuden (efter vores teori) skal barnet selv søge kontakt til brystet og bruge de medfødte sanser -i Thailand prøver man at få barnet til at sutte ved at ligge munden helt ind til moderen, og få den til at få fat. Igen meget imod vores principper og evidens hjemme.

Som forebyggelse til infektion får mødrene antiobiotika 1 gram 4 gange dagligt i intravenøs adgang (direkte i blodbanen), som sygeplejerskerne (og os studerende) giver -se billede- og derefter 500 mg * 4 dagligt som tablet. Dette er kun forbyggelse. I DK skal der være infektion før man får antiobiotika post operativt (efter operation), for ikke at blive resistent. De får også jerntabletter med hjem, også selvom hæmoglobin niveauet er helt i orden, dette er igen forebyggelse for lav blodprocent. Man kunne blive ved at give eksempler, men det er netop disse ting der kan gøre en mere fagligt bevidst og tænke at vi faktisk gør det ret godt i DK ift. andre lande :) Mændende er heller ikke medindlagt her. Kvinderne ligger på senge med ca 1 meter imellem hver. Der er gardin, men dette trækkes kun for hvis der udføres personlig hygiejne. Så alle kvinderne ligger klods op ad hinanden, og børnene i et rum for sig selv. Men når der er ca 30 senge, kan man godt regne støjniveauet ud -for amningen sker ikke på samme tid, den bliver udregnet efter hvornår de har født og så ca 2 timer frem, og derefter med 2 timers interval, så rummet er aldrig uden en baby. Så kan det godt være svært at hvile sig, selvom de ikke har barnet i sengen hos dem.

Her er det sygeplejerskerne der vasker mødrene post partum (= efter fødsel). Uanset om du har født normalt eller med kejsersnit (som ca 80% gør her). Der er procedure for hvordan kvinden skal vaskes i underlivet, med Ceflon (som vi ikke helt kan finde ud af hvad er, men det er noget gult væske der forebygger infektioner). En af dagene var der en kvinde der havde født, og kom ind på afdelingen med mange smerter. Hun havde ikke kunne komme af med sin urin, så hun skulle have kateter (man blærerscanner ikke her, så man venter bare og ser om de kan komme til at tisse i løbet af et par timer efter fødslen). Vi stod 8 studerende (JEPS!!) 4 thai studerende, og os 4 danske studerende hos den stakkels kvinde der lige havde født, og så skulle vi se hvordan den ene studerende anlagde KAD (Kateter a demeure) for første gang i samråd med sin vejleder. Hun blev ikke tilbudt smertestillende, og hun var meget forpint da de vaskede hende. jeg blev helt bleg og holdt hænderne op til kinderne.. jeg synes virkelig ikke det var særlig rart for hende at vi stod 8 + vejleder og kiggede mens hun fik lagt kateter) -men igen det med hvem der er i forgrunden i plejen her, det er meget anderledes end jeg er vant til derhjemme, jeg ved i hvert fald at det aldrig var sket i DK. Hun blev også tømt for 950 ml (det er virkelig meget at have stående i blæren)!! Man ligger normalt engangskateter ved 300-400 ml. og man lader ca. 1-3 liter i døgnet afhængigt af hvor meget væske man indtager. Så der var ikke noget at sige til at hun var forpint + var svimmel. (I DK skal læge kontaktes hvis indholdet overstiger 800 - 1000 ml)

Nå der var jo weekend igen igen (dem elsker vi ret meget hernede).. Torsdag aften lavede vi pandekager (det var ret tiltrængt når man ik har spist sukker i 3 uger!!).. så det var bare muums. Fredag skulle vi i vores kontaktpersons sommerhus, ca 200 km fra Bangkok. Det var rigtig lækkert!! (se billeder). Kæmpe swimmiingpool, kæææmpe sommerhus (som hende og hendes venner deles om), mega giga stor have. Det var virkelig lækkert bare at ku slappe af på græsset og spille bold og lave vandarobic ;)


Lørdag holdt vi tour des chambres.. Alle værelser skulle finde et tema, og lave underholdning + drinks og snack på hvert værelse. Det var virkelig virkelig sjovt.. Der var mange temaer, såsom jydetema, gogo bar, børnefødselsdag, pølsetema, og sundhedstema.. Stort set alle blev ret fulde, og vi tog ind på Kao San Road hvor man kan gå i byen.. Søndag tog jeg i center med to af de andre piger.. de blev desværre dårlige derinde, men jeg skulle lige finde en gave til min mor som snart har fødselsdag (og det ser du ik mor! :) ), og så gik jeg videre til et andet center, hvor jeg faldt pladask over et calvin klein ur jeg også har luret lidt på hjemmefra!! Der var dog 20% rabat her, så det var liiidt billigere.. Men trængte virkelig til at føle mig lidt feminin her i varmen hvor man render rundt i shorts og top, håret i knold og ingen make up konstant når jeg har fri..

Nu er vi gået ind i endnu en praktik uge  :) Håber i alle har det fantastisk..


Så hyggeligt at pusle babyen :)



stranden på Koh Samet første aften

Nora & jeg

Det går galt når man drikker buckets!!




Første værelse på Koh Samet (60 kr for et værelse til 4 personer) :)

2. værelse på Koh Samet (100 kr pr værelse til 5 personer)

Badeværelse på 1. værelse.. ;) Yummi

Læren om alternativ medicin (aroma terapi)



En anderledes måde at give (IV) intravenøs medicin på, end jeg er vant til..

Vi får noget frisk frugt fra gaden i pausen. Nora og Mai :)

1 dag gammel dreng :)

Vores kontaktperson, Surewann's sommerhus :) 200 km fra BKK

Hendes have :) slash jungle ;)

Sofie i haven :)

Lærke & jeg tager lige en slapper


Lærke :)

Have + pool taget oppe fra taget med udsigt over bjergene

Ren nydelse på en fredag!
Koh Samet :)