fredag den 4. november 2011

Sjov historie fra de varme lande :O)

Så er der opdatering fra Thailand igen.. denne gang mindre sjov for mig ;)

Når man tager til Thailand i 3 mdr, skal man have visum, det fik jeg også i Danmark. 90 dage non immigrant visa.. Ingen problemer der.. men problemet er at jeg overskrider de 90 dage, og er her i ca 115 dage. Jeg får så at vide at vi i Thailand kan få forlænget vores visum på visa kontoret hernede.. men vores ophold ophører officielt d. 11 november, og skolen vil derfor kun dokumentere at jeg er her indtil der.. Så da vi tog ud til visa kontoret kan de kun forlænge indtil d.11 november for 2000 bath, men jeg skal være her til d.24 november. Hvilket så betyder at jeg skal rejse ud af Thailand og rejse ind igen. Hvis jeg gør det via bus/tog/båd kan jeg kun forlænge med 14 dage.. men hvis jeg rejser med fly får jeg 30 dage. Mit visum udløber d.7 november, så jeg tænker at jeg rejser ud og ind med fly så jeg får de 30 dage..

Jeg bestiller derfor flybilletter tur/retur til Myanmar (tidligere Burma).. og skulle så rejse d.4 november og overnatte derovre og rejse tilbage d.5 november.

Jeg tager ud i lufthavnen i morges kl 5, og regner med at jeg skal flyve 7.20 til Yangon i Myanmar. Da jeg står ved check in counteren kigger han på mig og sir "Where is your visa for Myanmar?" jeg tænker FUCK! og han forklarer mig at jeg ikke kan komme ind i landet uden visum. Jeg skulle derfor have været på den danske ambassade for at få turist visa til Myanmar, hvilket jeg ikke vidste. Han fortæller mig så at jeg kan betale et gebyr på 1100 bath ved deres sales counter og få en anden flyafgang, og går derfor derover i håbet om at kunne rykke min billet til mandag aften, så jeg kan nå at få visum mandag morgen.. Ved sales counteren kigger manden lidt fortvivlende på mig og viser mig billetten og sir "Hmm, you should have leaved yesterday?!" Der står jeg så i Bangkoks lufthavn og blir virkelig lost.. jeg har kigget forkert på datoerne og skulle ha rejst afsted igår. Jeg står nu med 2 problemer, jeg skal købe helt nye billetter, jeg skal have visum..

Jeg tager tilbage til hvor jeg bor, for jeg kan ikke gøre andet.. ringer fortvivlet til min far som bekræfter via nettet at jeg skulle ha haft visum til Myanmar, men ingen af os vidste det..

Så lige pt er jeg lidt lost i Thailand, fordi visum kontoret har lukket i weekenderne og har hørt at området er oversvømmet.. så ved ikke lige hvad jeg gør! Men jeg skal nok finde ud af det senere idag og min far har lovet at hjælpe mig.. :)

torsdag den 20. oktober 2011

Oversvømmelsen i Bangkok og anden update :)

Hej allesammen :)

I har nok hørt en del i nyhederne omkring oversvømmelserne i Bangkok, så vil lige lave en update så der ikke er grund til bekymring :)

Der har været en del oversvømmelser nordpå, og nogle dæmninger er lækket så vandet har søgt mere ned i indre Bangkok. Jeg bor i området Huai Kwang, og vandet er endnu ikke nået hertil. Der har regnet en del på det sidste, og der har også stået ca 30-40 cm vand nogle dage. Det har betydet at vi nogle dage har holdt os inde døre, men vi er ikke evakueret til et andet område.

Præmierministeren har idag udtalt at de ikke kan forhindre fortsat oversvømmelse i Bangkok, og at visse områder er udsatte (heriblandt ikke vores), men på det hospital vi er i praktik på: Ramathibodi, er vandet ret tæt på, kun 2 km, så vores kontaktperson på hospitalet har idag ringet og sagt at Faculty of medicine har besluttet at vi ikke skal i praktik hele næste uge pga. vejret.

Vi holder os opdateret på bangkokpost.com, den danske ambassades hjemmeside og BBC. To af pigerne herfra (fra Roskilde skolen) har idag fået meddelelse fra deres skole at de skal komme hjem hurtigst muligt fordi de ikke kan stå til ansvar for dem hvis der sker dem noget, så det er bedst at komme hjem.

Jeg har haft ringet til min far, for at forhøre hvad han synes jeg skal gøre osv, og han mener heller ikke at oversvømmelsen vil berøre mig der hvor jeg bor, og worst case kan jeg komme hjem til ham og være hvis jeg føler mig utryg :) Godt nok har 380 mennesker mistet livet, men igen, det er i Nordthailand, og det er minimum 100-200 km fra hvor jeg bor.

Jeg holder mig opdateret, og så længe regeringen ikke siger at her er livsfarligt at være, og at de anbefaler at rejse hjem, så bliver jeg og venter på at det stopper så jeg kan rejse sydpå når Michael og mine svigerforældre kommer på besøg til november :)

Jeg har været ude at handle idag, så har det mest nødvendige til en uges tid hvis det skulle komme dertil at jeg ikke kan komme ud. Så er det jo godt jeg har computer, bøger, mit studie, fitness og andet godt jeg kan tage mig til her :)

Udover vejret så går det godt her. Har idag afsluttet min praktik på gynækologisk afdeling, og skulle være startet på fødegangen næste uge, men det er så blevet aflyst. Så har jeg endnu én uge til gode, og må se tiden og vejret an.

Min far var ude og interviewe os 3 piger der er på gynækologisk afdeling i Thailand for at lave en artikel om udvekslingsstuderende :) Vi fik snakket om fordelene ved deres måde at udøve sygepleje, de største forskelle mellem Thailand og Danmark og hvad vores grundlag for udvesling har været. Så det bliver spændende at læse :)

Håber i har det godt derhjemme! Knus

lørdag den 8. oktober 2011

Kultur weekend

Så har jeg været på kultur sight seeing igår og idag, og opdaterer lige for nyhederne :)

Igår tog min farfar og jeg en tur ud i Bangkok for at se de to største templer - Wat Phra Kaew (også kendt som the Temple of the Emerald Bhudda) hvor Grand palace også er, og Wat Pho. (Wat betyder tempel på thai).

Wat Phra Kaew blev indviet i 1782, og er nu et af Bangkoks største turist attraktioner. Der er mere end 100 bygninger, og de er alle dekoreret ned til mindste detalje. Nogle er forgyldt, mens andre er dekoreret med diverse figurer.

Jeg havde fået at vide at man skulle være tildækket, med arme og ben og lukkede sko, og det havde jeg også gjort. Men man måtte åbenbart ikke have leggins på, og jeg måtte ind og låne en thailandsk nederdel til at tage udenover (Jeg havde det pænt varmt!), men det var nu meget spændende at komme ind og se templet og de mange bygninger. Så kan jeg da sige at jeg har været der :)

Vi tog til Wat Pho som er Bangkoks største tempel. Det er her elite massøerne bliver uddannet, og der er den største ansamling af Buddha figurer, inklusiv "the reclining Buddha" som er 46 meter lang og 15 meter høj og illusterer Buddha der passerer Nirvarna (Buddhas død). Inden vi skulle hjem var vi forbi en shop, hvor jeg købte en stor sort Buddha figur.

Jeg tog med min farfar hjem til min far, hvor jeg overnattede. Idag tog Dew, farfar, far og jeg ud til en munk. Vi kom ind til munken der sad bad et skrivebord i et lokale fyldt med billeder af de royale og en masse religiøse billeder. Han sad og smilte og snakkede lidt thai med Dew, han skulle lige finde ud af hvordan vi var i familie alle sammen. Man kan give munken ens fødselsdagsdato, måned og år og dag, og så kan han fortælle lidt om en. Han fik mit, og han sagde at jeg havde et følsomt hjerte, men var god til at tale pænt til folk. Jeg var god til mit arbejde, og jeg skulle gøre meget ud af at tale, for det ville gøre mig rigtig godt på min arbejdsplads. Og jeg havde en god kærlighed :)
Dew spurgte så hvad Michael -min kærestes numre var, og det fik han. Han sagde at vi passede godt sammen og aldrig skændtes. Han var en god kæreste, men jeg skulle blive med ham til jeg var 27, og hvis vi stadig var sammen burde jeg gifte mig med ham. Men hvis vi ikke gjorde det der, skulle jeg vente til jeg var 30. Men vi passede godt sammen :) Så det var da meget heldigt når nu det er ham jeg gerne vil være sammen med.

Det kan godt være at man ikke tror på det, men da vi nåede til min farfar spurgte han hvorfor hans kone ikke var med, og inden han nåede at svare, fortalte munken at hun havde et dårligt knæ. Faktisk har min farmor fået et helt nyt knæ -som det går fint med, og et halvt nyt knæ i det andet ben, som det ikke går så godt med. Så det var jo helt korrekt, og så kan man jo så lægge i det som man vil ;)

Til sidst sad vi alle i bedestilling med hænderne foldet foran hovedet (som man også gør når man hilser), og munken sad og hældte vielsesvand over os mens han sagde en masse jeg ik forstod.

Min Buddha figur er også blevet velsignet af munken. Han tog min figur, og for at Buddha skal blive derinde skulle den velsignes. Han sad og bad for figuren mens han tegnede på den. Så nu er min sorte Buddha firgir dekoreret med hvide streger :)

Jeg er nu taget retur til Huai Kwang hvor jeg bor og skal have varm kakao og cupcakes med nogen af pigerne senere :)

Jeg elsker at være her, men glæder mig betstemt også til at komme hjem. Nu begynder hjemveen at trække i mig :)

mandag den 3. oktober 2011

Børnehjem, elefanttur, Hua Hin og hverdagen!

Så er de første to måneder snart gået for mig her i Thailand (d.10 oktober). Jeg har ikke fået opdateret så meget på bloggen, så jeg vil prøve at beskrive de største higlights hernede fra :)

Signe som jeg bor sammen med har for 5 år siden arbejdet frivilligt for to børnehjem oppe i nordøst Thailand (også kaldt Isan området). Så Signe, Lærke, Sofie og jeg tog afsted en torsdag aften hen til banegården i Bangkok, hvor Signe og Sofie havde købt billet til forinden. Vi skulle med nattoget op til Udun Thani, og vi tog afsted kl.19, og var der næste dag kl 10 ca. Der var ca. 600 km dertil (men togene kører ikke stærkt her i Thailand, og de følger slet ikke togplanen, vi var der ca. 3 timer senere end planen fortalte. Men det går jo nok når man ikke skal nå noget :) Det var en rigtig hyggeligt tur, og nattoget foregår således at de sæder man sidder på bliver lavet om til senge, hvor man så ligger én i en seng. Så det ligner en køjeseng. Man ligger og gynger lidt fra side til side, og thai personalet kommer forbi og råber om man vil købe morgenmad til næste dag, kaffe og the osv, og når man skal på toilettet er der et hul direkte ned til skinnerne. Men ja, der er nu en vis charme ved at opleve den primitive del af Thailand. Man kan også tage fly, men det koster også meget mere. Vi gav 700 bath for en togbillet ( ca. 120 kr).

Da vi kom til Udun Thani, var der meget meget stille i forhold til hvad vi er blevet vant med i Bangkok. Fyrene på gaden gloede meget betænksomt efter os, og nogle kom også med kommentarer og til"råb". De er ikke vant til "fawlang" kvinder heroppe, men der var derimod et overtal af hvide mænd der enten havde åbnet en restaurant eller bar og var gift med en Isan thai kvinde.
Vi fandt os et hotel af booke os ind på, fik skiftet tøj og tog ud til det første børnehjem. Der var børn fra babyalderen og op til ca.12 år. Dog blev drengebørnene rykket når de var 6 år, til et andet børnehjem. Vi havde været ude at besøge den kvinde somm Signe boede hos på daværende tidspunkt, og hun sendte en af sine medarbjedere ud for at købe meloner til børnene vi kunne tage med og give dem. De små børn blev rigtig glade. Det var dog lidt tragisk da mange børn i Thailand er HIV smittet, og folk vil derfor ikke adoptere dem. Det betyder at de har en fremtid på børnehjem, og måske gaden derefter hvis de ikke kommer igang med en uddannelse eller lign. De større børn synes det var meeega sjovt at vi kom, og de hang på os sådan ca 4 børn på en gang.. De ville slet ikke give slip igen. Da vi kom til babyerne, fik jeg nu lidt ondt i hjertet. Nogle af børnene var rigtig rigtig syge. De havde feber, ville ikke spise og græd rigtig meget. En af drengene udviste direkte symptomer på smerte, ved at skære ansigt, og når han hostede kunne man se at det gjorde rigtig ondt. Vi spurgte hende der arbejdede der om de ikke skulle på hospitalet, hvortil hun svarer "sabai sabai" = det er fint fint.. Da man kørte væk derfra var der godt nok en masse tanker der fløj gennem hovedet, og hvor utaknemmelig man nogen gange kan være i DK, i forhold til hvilke kår nogle mennesker vokser op under her.

Om aftenen gik vi ud og fik en øl på en bar. Sofie og jeg ville ikke hjem efter den ene øl, så vi blev og festede lidt mere. Ved baren ved siden af os var der en hvid mand der gik heeeelt amok med at danse med en masse thai piger.. Det sjoveste ved det hele var, at en af de "kvinder" havde en bule i trussen, så hvis han tog med hjem tror jeg han ville føle sig godt og grundig snydt -så det havde vi nu meget sjov med at kigge på engang imellem... Da de lukkede baren kl 1, var der to barpiger tilbage. Vi spurgte om de ikke ville med i byen, og det ville de gerne. Så vi hoppede 4 tøser op på en scooter og kørte hen til en thai club 5 min væk. Konceptet ved en thai club er at der stort set kun er thaier, og så er der en kæmpe scene hvor der bliver fyret thai live musik af. Det var en rigtig sjov aften -og dog lige indtil vi bad den ene pige bestille hvad de nu end plejer at drikke her.. Åh jo så kom der whisky på bordet, men ikke med cola.. men med danskvand og kildevand i.. BVDR! Det drikker jeg aldrig igen, men det slår godt! Da vi havde været der i et par timer lukkede det også, og da vi skulle hjem begyndte hende den ene barpige at græde.. vi blev helt mærkelige, og ku ik forstå hvorfor hun græd. Hun forklarede så at hun synes det havde været så hyggelligt og hun ville ikke sige farvel. Vi sagde til hende at vi måske ville komme igen, og fik hendes nr. Men vi skrev aldrig til hende, for Udun Thani er ikke lige det sted man kommer allermest når man er i Thailand.

Næste dag tog vi ud på det næste børnehjem. Dette børnehjem var bygget op af missionærer (katolske nonner fra hele verden). Der var kun drengebørn, og alderen var ca 10 - 18 år. Det specielle ved dette børnehjem var at alle drengene havde HIV. Så de kunne ikke adopteres. En af drengene var fundet ude i en skov da han var ca. 3 år, hvor han havde overlevet ved at leve som et dyr, gå på alle fire og spise hvad han kunne finde. Det er helt utroligt hvordan man kan overleve det. Han var også ret speciel. De kunne bo på hjemmet hvis de fulgte med i skolen, lavede lektier og opførte sig ordentligt. Hvis ikke, blev de smidt ud. De får betalt deres medicin mens de bor der, men vælger de nu fx. at gå er der ingen til at betale deres medicin, og så lever man ikke i mange år. Så missionærerne gjorde meget ud af at fortælle dem at det var vigtigt at få sig et godt job eller uddannelse så de kunne betale for deres medicin i fremtiden.

Det var egentlig dét vi oplevede i Udun Thani udover endnu et aften marked hvor vi kiggede og shoppede lidt, og så tog vi nattoget tilbage til Bangkok lørdag aften, og var der søndag formiddag.

Weekenden efter var vi i Kanchanaburi, som ligger ca 200 km vest fra Bangkok. To af pigerne havde været inde på Kao San Road og købe billetter for os alle sammen til den tur vi skulle på som indeholdt: Sight seing ved "The bridge over the River Kwai" også kaldt "The Death Railway Bridge. The memorial of world war 2.", nogle kender måske broen fordi der er lavet en film over den. Det er en bro der blev bygget i 2.verdenskrig, af engelske og thailandske krigsfanger af beordring fra den Japanske hær. Broen blev bombet og mange krigsfanger døde, enten pga. sprængning eller underernæring og dehydrering. Vi blev kørt hen til broen i minivan, og vi fik lov at gå over den (turist attraktion). Vi kørte videre derfra og hen til en lille togstation, hvor vi kunne køre med et meget gammelt tog gennem "death railway" og samtidig se på den flotte flod - river kwai og se naturen op ad bjergene. Nu er jeg ikke lige så meget til historie, men mange af tingene synes jeg nu var meget interessante og imponerende.
Vi blev derfra kørt ud til det sted hvor vi skulle sove. Vi gik ned ad en meget stejl trappe, og ned på en tømmerflåde (en meget stor), hvor der var bygget huse og restaurant på. Der var frokosten allerede lavet, så vi kunne få noget at spise. Vi sluttede aftenen med en gang karaoke. Og ja jeg kan ikke synge, men jeg havde det mega sjovt sammen med alle de andre piger :D

Vi blev spurgt om vi ville ud at bade med elefanter næste dag, for et ekstra beløb på 500 bath, og dét ville jeg rigtig gerne prøve. Så da vi vågnede næste dag var det ud til elefanterne.. Vi kom ned i en lille båd og blev kørt ud til en lille bitte tømmerflåde, man lige kunne stå på. Så kom der 4 kæmpe og en lille bitte babyelefant spadserende ned ad skranten, uden at være bundet fast eller lig. Ovenpå sad der små thai mænd til at styre dem. De gik ned i vandet, og så skulle vi ellers op på de der dyr to og to. Det er i hvert fald en af de gange jeg har været aller mest bange i hele mit liv tror jeg. Havde totalt nøjeren over at skulle op på det KÆMPE dyr der bare lå nede i vandet. Meeen, jeg kom op ved at træde op på hovedet og svinge mig om så jeg sad lige bag ørene, og så var der et reb rundt om elefanten man ku holde ved. Så badede elefanten rundt, og ned og op ad vandet.. Mit hjerte haaaaamrede bare afsted, og Nora der sad bag mig faldt af (som mange andre også gjorde).. Nora og jeg gik af før de andre, vi synes simpelthen det var liiidt for nøjeren det der :D havde vildt ondt i mine lår bagefter fordi jeg havde spændt så meget for ikk at falde af - for var vildt bange for at den skulle trampe ovenpå mig hvis jeg faldt af. Men alle kom heldigvis op uden de store skrammer, men et par blå mærker :) Bagefter var vi på "bamboo rafting".. vi sad på en tømmerflåde, der blev kørt mod strømmen af en båd, og så blev vi koblet fra båden og drivede langs floden tilbage, det var en meget flot og hyggelig og stille tur -det var meget dejligt efter det elefant halløj :) Der er ikk meget Rambo i mig har jeg fundet ud af.. ;)

Da vi kom tilbage fik vi en øl, og så ville vi på lidt eventyr. Vi havde set en træ hængebro der hang over floden som vi gerne ville over. Så vi gik over broen, igen gik der lidt neurotisk grisling i mig, men jeg kom over! Lærke begyndte at svinge med broen og så LØB jeg... jeg skulle ik risikere at hænge og dingle ned over floden.. og den så ikke alt for sikker ud den bro. Vi gik blandt banan plantager og andre marker, og kunne høre at der var en ceremoni i et tempel. Vi vurderede at der ik var så langt og gik igennem en mark for at komme dertil. Og der gik munke rundt og bad, og inde i templet var der en stor ceremoni. Munke må ikke tale med kvinder, så vi vidste ikke om vi måtte være der, men vi blev også kun i et par minutter og så gik vi tilbage igen.

Vi var også ude at se vandfald, ikke langt derfra, som var en del af turen. Det var rigtig hyggeligt, og der var mange thai børn derude og bade også.. Vi var også oppe at ride på elefanterne på de der sæder der er spændt fast på. Vi fik så fede dorit elefanten der synes den skulle æde konstant, så vi kom ind i træerne når den skulle ha noget bambus osv.. Der blev ikke taget meget hensyn til os opppe på ryggen :) men det var meget sjovt. Vi kørte op i tigertemplet på vejen hjem.. jeg og Lærke købte dog ikke billet til det, så vi sad og ventede udenfor mens de andre var derinde. Jeg synes det er synd at man behandler dyr på den måde, at de skal gå rundt med lænker, så det var ikke noget jeg havde lyst til at bidrage yderligere til. Om aftenen var vi hjemme igen :)

Midt på ugen døde min morfar desværre.. Så jeg besluttede at jeg gerne ville hjem. Jeg snakkede med Gauda som jeg har købt min rejse -og sygeforsikring hos, og de fik arrangeret to stk billetter til mig omkostningsfrit, så det kunne ikke være bedre servise.. Så fra d.22 - 26/9 var jeg hjemme i Danmark. Det var lidt med blandede følelser, for selvfølgelig er en begravelse aldrig sjov, men jeg var glad for at jeg kom hjem og fik det afsluttet godt med familien, og jeg fik set min kæreste, papdreng, hund og familie og venner. Jeg havde absolut ikke lyst til at tage tilbage til Bangkok, men jeg nåede også at få et par dejlige dage hjemme, og da jeg kom tilbage fik jeg knus af pigerne, så det var alligevel en dejlig varm velkomst :)

Jeg er her igår hjemvendt fra en tur sydpå med min far, Dew og hendes to børn -og så min farfar som har taget den lange rejse til Thailand hvor han blir i 14 dage. Det var en rigtig rigtig hyggeligt tur :) De bestilte en minivan så vi kunne køre til Hua Hin. Er ikke helt klar over hvor langt det er fra Bangkok, men det tog ca.3 timer at køre dertil. Det ligger syd for bangkok, og er en kyst/havneby. Vi var der kl 17, og gik ud og fik noget mad, og jeg fik købt lidt ting på markedet til vores hjem i DK, og så var vi ude for at spille pool og få en drink i bar området, far og Dew og børnene tog hjem før farfar og jeg, og vi fik hygget med noget snak og en drink. Om morgenen tog vi til stranden, hvor solen virkelig bagte, så var glad for at jeg havde fået sun blocker på. Vi chekkede ud ved 1 tiden og kørte op til en tempel og "woman in the tree". Det er en kvinde som buddister tror på. En kvindelig ånd der bor inde i et træ. Man tænder røgelse og giver en blomst til hende, og så kan man sidde ned og rasle et bæger hvor der er en masse pinde i hvor alle har et nummer. Når en pind ryger ud, kan man så se på det og gå hen til en tavle hvor man finder sit nummer, og så står der en beskrivelse af hvad det betyder for en. Jeg fik nummer 25, og til den stod der:

"Good lucks gradually approaching. Just like building a bridge, difficult first but happy later. Your lover is a rich widow and a good match. Health is excellent."

Så den var jo rigtig god, og så er det jo op til én selv hvor meget man vil lægge i den. Men thaierne tror og lever 100% efter det.

Efter templet, kørte vi til det flydende marked. Og der var madboder overalt. Vi tog en tur rundt i floden, og fik set det fra den anden side. Thai folk sidder og sælger mad og diverse ting fra bådene, og da vi kom længere ud kunne vi se hvordan de boede langs floden, nogle meget primitivt, mens andre boede meget meget smukt. Vi var hjemme igen ved 22 tiden, og det var en rigtig dejlig tur, så man igen kunne være klar til hverdagen på hospitalet :)

På hospitalet hvor jeg er praktik, har jeg nu afsluttet obsterisk afdeling (barselsgangen), hvor jeg har fået indprintet den grundlæggende pleje i forhold til observation af hud, slimhinder, tage temperatur, blodtryk og pleje af moderen der har født (post partum). I forhold til babyerne har vi lært at observere det nyfødte barns reflekser, motorik (bevægelse), og lært at bade dem efter thailandske retningslinier -som ikke helt er det samme som i Danmark. Det jeg har fået ud af det fagligt, har været at sammenligne med de danske procedure og forholde mig kritisk til hvad de gør i Thailand. Der er ikke meget avanceret sygepleje på en obstetrisk afdeling :)
Vi havde derefter en dag på gynækologisk operationsgang, hvor vi fik lov at se et kejsersnit med tvillinger. Vi var 24 personaler på stuen, hvoraf 6 af os var studerende (sygeplejerske og medicin studerende). Jeg må indrømme at da de først havde skåret snittet -og som man så gør, river hullet op, så begyndte det at svimle og sortne lidt for øjenene, og jeg måtte lige ud i 5 minutter, før jeg kunne komme ind igen. Men da de små liv først var kommet til verden og sygeplejersken gik ind til den stolte far og viste dem frem, så kom der tårer frem i øjenkrogen. Det var helt fantastisk at se hvor stolt en far kan være.
Bagefter kom vi ind og se en operation der hedder hysterektomi, det er hvor man fjerner livmoderen. Kvinden havde en godartet svulst i livmoderen, men den blev fjernet alligevel.
Nu er jeg kommet på gynækologisk sengeafdeling, hvor ca halvdelen af patienterne har cancer. Det er meget spændende at læse om, men praktisk er vi lidt begrænsede pga. vores kommunikation, så vi får lov at seponerer kateder og give IV (intravenøs) medicin.

Selve opholdet hernede har jeg egentlig vænnet mig til nu. Det er en fantastisk måde at tage en praktik på. Men det er også blevet hverdag hernede, så det er de kulturelle forskelle man møder i hverdagen der stadig gør det værd at være her, til trods for den hjemve der kommer engang imellem. Jeg kan rigtig godt li at være her, men er samtidig nået til den konklusion at jeg ikke ville kunne bo i udlandet permanent og at jeg ikke kan være så langt væk, i så lang tid fra dem jeg holder af derhjemme :) jeg glæder mig til min hverdag, til at komme på arbejde, og til at komme i praktik på OUH og tale dansk og komme rundt om hele patienten igen. Det er meget observationsstudie, så man bliver nødt til at læse rigtig meget for at få noget ud af det hernede. Men ellers går det overordnet godt, og jeg ser nu frem til at min kæreste og hans forældre kommer om en måned og jeg kan rejse rundt i Thailand og være turist igen ;)

mandag den 5. september 2011

Koh Samet, Sommerhus og praktik på obstetrisk afdeling! :)

Så er der update fra Thailand igen :)

Jeg havde de to uger på sprogskole, og jo, det var da lærerigt -men det er ikke meget thai jeg kan sige ;) Men det mest nødvendige er printet ind i hovedet, og så snakker de en lille bitte smule engelsk nogle steder, så det meste foregår på non verbalt sprog, hvilket godt kan blive lidt sjovt engang imellem!! Især når man bestiller mad :D

Men de to uger på UTCC var lidt lange, i det man kører efter udenadslæren her, så vi følte lidt vi gik i 2.klasse og skulle sige "Sava di kah" i kor, som betyder hej. Men vores ene lærer synes også vi skulle smage desserter, og lære at danse den traditionelle thai dans, så det var ikke helt uden underholdning. De sidste to dage lå jeg desværre syg pga. (højst sandsynligt) aircondition. Her i Thailand sveder man enten helt ekstremt, eller fryser pga. aircondition så man næsten ikke kan holde kulden ud (heriblandt supermarkeder, taxa'er, skole m.m).

Efter de to uger på sprogskole, havde vi endnu en uges undervisning på hospitalet. Vi blev instrueret i deres sundhedssystem, og forsikringer samt alternativ medicin. Jeg har købt nogle urte kugler som man masserer med (kan ikke lige huske hvad det var godt for, men det er da sikkert meget rart!). Købte også nogle aroma olier, som de anvender hernede, samt en masse små massageolier (også aroma terapi, men skal lige have min fars kæreste til at oversætte virkningerne for mig). Det var nu meget spændende at høre om, også ift. at thai massage er underbygget af deres tro på at kroppen er opbygget via nogle punkter (Chakra), og at de forskellige punkter i kroppen har en energi. Har man f.eks hovedpine, er der et punkt man kan gå ind og stimulere og derved forløse smerten - så det er en behandlende massage. (Det vidste jeg ikke). Nu havde jeg kun prøvet at få thai massage en gang før, i Odense. Og det kan slet ikke sammenlignes! Jeg nyder virkelig at få massage hernede, og inden de begynder massagen spørger de om der er nogle steder man har problemer med kroppen, hvis man har masserer de så derefter. Men vi har også lært at der er to former for denne massage (Polite og non-polite) -så det er om at vælge rigtigt (jeg har heldigvis kun fået den milde form her).

Efter denne uge tog vi til Koh Samet de fleste af os. En lille ø, der ligger forholdsvist tæt på Bangkok, ca 2 timers kørsel og 30 min i båd. Men der var utrolig meget trafik da vi skulle afsted den torsdag eftermiddag, så det tog os 3 timer at køre derhen. Vi tog ind til byen og købte billetter, og tog derefter ud til havnen. Færgen gik ikke mere, så vi måtte med privat (udlejnings) speedbåd. Normalt skal man betale afgift til øen pga. naturen, men de spurgte hvor vi skulle hen, og vi gav dem et hotel navn, og så blev vi sejlet (meget stærkt!!) til øen, og helt ind til strandkanten, så vi kunne gå derind. Da vi kom var der fire show (ca. 10 unge fyre fra Cambodia der laver show om aftenen på øen), vi fandt et rum -ikke særlig lækkert, men vi kunne sove der. (se billeder), fik noget andet tøj på og satte os ned til stranden på de bløde puder der var overalt, og så fire show og festede.. og sådan blev vi så ved i 3 dage :) så tømmermænd, sol, fireshow, drinks og træthed var det der stod på programmet den weekend -men det var rigtig sjovt, og de var vilde til at junglere med ilden.

Så kom vi til ugen hvor det var vores første dag i praktikken. Og åårh mit hjerte det smeltede, der var jo bare små bitte thai bebser überalles..!! Jeg skulle starte min praktik på obstetrisk afdeling (barsels afdeling), og der skal jeg være i 3 uger, så 2 uger på fødestuen, og dernæst afslutte 3 uger på gynækologisk onkologisk (kræft) afdelingen.
Jeg har aldrig været på barselsafdelingen i Odense, men når jeg læser i min bog kan jeg se at det er meget anderledes pleje her. Når en moder har født, er (næsten) alt fokus på hende, og ikke barnet. Barnet ligger i et rum, alle sammen i samme rum, i små plastik senge, og moderen får kun barnet hver 2.time hvor hun skal prøve at amme -det bliver tilgodeset at moderen skal hvile sig det første døgn.
I DK tilstræber man at moderen og barnet har hud til hud kontakt for at de kan forsone, og kantakten mellem moderen og barnet er af stor vigtighed for den senere udvikling. Jeg spurgte forsigtigt min vejleder om de ikke havde evidens baseret viden her, for det plejer man meget ud fra hjemme, hvortil hun siger at man er mere praksis orienteret her. Bla. spurgte jeg hende hvordan det kunne være de ikke etablerer hud mod hud kontakt, når man kender relevansen. Hertil siger hun at det er fordi airconen er så kold, at barnet vil komme til at fryse, og derfor er der bedre at det er pakket ind. (Her pakker man ikke bare børn ind, de får et tæppe rundt om hele kroppen, armene langs siden og de kan ikke rigtig bevæge sig så godt. (Så er det jeg tænker hvorfor man ikke skruer ned på airconen og tager barnets tarv), men der er mange ting man undrer sig over her i Thailand.

Desuden (efter vores teori) skal barnet selv søge kontakt til brystet og bruge de medfødte sanser -i Thailand prøver man at få barnet til at sutte ved at ligge munden helt ind til moderen, og få den til at få fat. Igen meget imod vores principper og evidens hjemme.

Som forebyggelse til infektion får mødrene antiobiotika 1 gram 4 gange dagligt i intravenøs adgang (direkte i blodbanen), som sygeplejerskerne (og os studerende) giver -se billede- og derefter 500 mg * 4 dagligt som tablet. Dette er kun forbyggelse. I DK skal der være infektion før man får antiobiotika post operativt (efter operation), for ikke at blive resistent. De får også jerntabletter med hjem, også selvom hæmoglobin niveauet er helt i orden, dette er igen forebyggelse for lav blodprocent. Man kunne blive ved at give eksempler, men det er netop disse ting der kan gøre en mere fagligt bevidst og tænke at vi faktisk gør det ret godt i DK ift. andre lande :) Mændende er heller ikke medindlagt her. Kvinderne ligger på senge med ca 1 meter imellem hver. Der er gardin, men dette trækkes kun for hvis der udføres personlig hygiejne. Så alle kvinderne ligger klods op ad hinanden, og børnene i et rum for sig selv. Men når der er ca 30 senge, kan man godt regne støjniveauet ud -for amningen sker ikke på samme tid, den bliver udregnet efter hvornår de har født og så ca 2 timer frem, og derefter med 2 timers interval, så rummet er aldrig uden en baby. Så kan det godt være svært at hvile sig, selvom de ikke har barnet i sengen hos dem.

Her er det sygeplejerskerne der vasker mødrene post partum (= efter fødsel). Uanset om du har født normalt eller med kejsersnit (som ca 80% gør her). Der er procedure for hvordan kvinden skal vaskes i underlivet, med Ceflon (som vi ikke helt kan finde ud af hvad er, men det er noget gult væske der forebygger infektioner). En af dagene var der en kvinde der havde født, og kom ind på afdelingen med mange smerter. Hun havde ikke kunne komme af med sin urin, så hun skulle have kateter (man blærerscanner ikke her, så man venter bare og ser om de kan komme til at tisse i løbet af et par timer efter fødslen). Vi stod 8 studerende (JEPS!!) 4 thai studerende, og os 4 danske studerende hos den stakkels kvinde der lige havde født, og så skulle vi se hvordan den ene studerende anlagde KAD (Kateter a demeure) for første gang i samråd med sin vejleder. Hun blev ikke tilbudt smertestillende, og hun var meget forpint da de vaskede hende. jeg blev helt bleg og holdt hænderne op til kinderne.. jeg synes virkelig ikke det var særlig rart for hende at vi stod 8 + vejleder og kiggede mens hun fik lagt kateter) -men igen det med hvem der er i forgrunden i plejen her, det er meget anderledes end jeg er vant til derhjemme, jeg ved i hvert fald at det aldrig var sket i DK. Hun blev også tømt for 950 ml (det er virkelig meget at have stående i blæren)!! Man ligger normalt engangskateter ved 300-400 ml. og man lader ca. 1-3 liter i døgnet afhængigt af hvor meget væske man indtager. Så der var ikke noget at sige til at hun var forpint + var svimmel. (I DK skal læge kontaktes hvis indholdet overstiger 800 - 1000 ml)

Nå der var jo weekend igen igen (dem elsker vi ret meget hernede).. Torsdag aften lavede vi pandekager (det var ret tiltrængt når man ik har spist sukker i 3 uger!!).. så det var bare muums. Fredag skulle vi i vores kontaktpersons sommerhus, ca 200 km fra Bangkok. Det var rigtig lækkert!! (se billeder). Kæmpe swimmiingpool, kæææmpe sommerhus (som hende og hendes venner deles om), mega giga stor have. Det var virkelig lækkert bare at ku slappe af på græsset og spille bold og lave vandarobic ;)


Lørdag holdt vi tour des chambres.. Alle værelser skulle finde et tema, og lave underholdning + drinks og snack på hvert værelse. Det var virkelig virkelig sjovt.. Der var mange temaer, såsom jydetema, gogo bar, børnefødselsdag, pølsetema, og sundhedstema.. Stort set alle blev ret fulde, og vi tog ind på Kao San Road hvor man kan gå i byen.. Søndag tog jeg i center med to af de andre piger.. de blev desværre dårlige derinde, men jeg skulle lige finde en gave til min mor som snart har fødselsdag (og det ser du ik mor! :) ), og så gik jeg videre til et andet center, hvor jeg faldt pladask over et calvin klein ur jeg også har luret lidt på hjemmefra!! Der var dog 20% rabat her, så det var liiidt billigere.. Men trængte virkelig til at føle mig lidt feminin her i varmen hvor man render rundt i shorts og top, håret i knold og ingen make up konstant når jeg har fri..

Nu er vi gået ind i endnu en praktik uge  :) Håber i alle har det fantastisk..


Så hyggeligt at pusle babyen :)



stranden på Koh Samet første aften

Nora & jeg

Det går galt når man drikker buckets!!




Første værelse på Koh Samet (60 kr for et værelse til 4 personer) :)

2. værelse på Koh Samet (100 kr pr værelse til 5 personer)

Badeværelse på 1. værelse.. ;) Yummi

Læren om alternativ medicin (aroma terapi)



En anderledes måde at give (IV) intravenøs medicin på, end jeg er vant til..

Vi får noget frisk frugt fra gaden i pausen. Nora og Mai :)

1 dag gammel dreng :)

Vores kontaktperson, Surewann's sommerhus :) 200 km fra BKK

Hendes have :) slash jungle ;)

Sofie i haven :)

Lærke & jeg tager lige en slapper


Lærke :)

Have + pool taget oppe fra taget med udsigt over bjergene

Ren nydelse på en fredag!
Koh Samet :)

lørdag den 20. august 2011

UTTC, gøgl og ren luksus!!

D.15/8
Så er ferien slut, og man skal på skolebænken igen, (puuust jeg har det hårdt hva ;) ).
Vi blev hentet på sarasinee mainson kl. 7.30 af vores kontaktperson Surewann, og hun viste os vejen til det universitet hvor vi skal lære thai sprog og kulturen i denne uge. Der var ikke langt, maks en kilometer, men det er langt for en thai at gå.
Da vi kom til UTCC som universitetet hedder, minder det allermest om en typisk amerikansk highschool med mange mange bygninger, inde på UTCC er der posthus og fitness rum hvor man kan træne for 30 bath om dagen. Pigerne sidder i gården med sort afbleget hår (så det er a la orange..), deres pæne skoleuniform med hvid skjorte og sorte nederdele. Dog har vi fået strengt at vide at vores nederdel skal være over knæet, deres er lige over ballen vil jeg sige!! :)

Vi startede vores lektioner, og ja... Thai er ikke nemt.. Hvis man udtaler et ord på en måde, er det godt, udtales det på en anden måde, er det knap så godt.. Eksempelvis er der ordet "Suay" der betyder at en pige er smuk.. men udtales det lavt, betyder det uheld "bad luck".. Vi begyndte vist at se lidt seriøse ud, og hver gang vi sad og undrede os lidt fik vi sætningen "Don't worry.. Be HAPPY!" og så var der ellers colgate smil for alle pengene fra vores lærer.. :D Nå men det er Thailand: Sabay sabay (alt er fint fint!)

Men vi fik det ud af det, at vi fik lært nogle forskellige ord -eller i hvert fald øvet dem. Og så fik vi udleveret et kort over bangkok, så vi fik introduktion i lidt om transporten og hvad der er must see osv. En rigtig fin dag på UTCC.

Om aftenen kl. 18 skulle vi have en velkomstmiddag.. MUMS!!! Vi blev kørt i mini vans til Swiss luksus hotel i Bangkok. Der bliver myten om primitivt virkelig aflivet.. Vi kom ind, og der var butlere til at få os ud af bilen, da vi kom ind var der glas og luksus alle vegne, store lysekroner højt oppe i loftet og stille klassisk musik i baggrunden. Ikke noget at sige til at de bad os klæde os pænt på til aftenens anledning. Jeg havde taget en grå silkekjole på og stilletter, jeg kunne godt vænne mig til sådan en livsstil.. :)

Vi kom ind til bordet og så var der ellers buffet af den helt store slags.. Jeg fik smagt lidt fisk, hummersuppe, fersk seafood der blev tilberedt på grill og lækker kage.. Der var simpelthen ik det man ikke kunne få (kan ses på billederne!). Var mere chokeret over prisen.. Igen! Denne buffet koster ca. 200 danske kroner. Det var sindssygt. Vil gætte på at det var et 5 stjernet hotel.. Har aldrig i mit liv set så flot et hotel.

Senere på aftenen tog jeg op at træne i vores gratis fitness rum.. Mums mums..

D.17/8

Well, jeg må indrømme det.. Er sgu begyndt at få lidt hjemve ;) ikke at jeg egentlig savner DK, men savner de folk jeg plejer at ha tæt på mig i hverdagen.. Så det er helt uundværligt for mig at jeg har min far her. Vi havde for lidt tid siden aftalt at ses i dag. Han skulle til noget sammentræf med andre skandinavere her i Bangkok. Efter 1 time i det vildeste regnvejr, en raincoat i lilla trukket over tøjet, tårer i øjnene og vadende rundt mellem alle bilerne, fik det ene afbud fra taxa efter det andet, pga trafic jam ville de ikk køre mig hen til mn far. Da jeg næsten var ved at give op og på kanten til at sætte mig ned og tude, så fik jeg en taxa. Han skulle dog ha lidt ekstra, og jeg sagde fint fint og gav ham de 200 Baht han ville ha for turen. Jeg begyndte at forstå situationen... Der var biler OVERALT! Vi rørte os ikke ud af flækken.. Og det tog mig omkring 1 time at komme de ca 5 kilometer.
Jeg var heldig at køre med en meget rar og sød taxa mand, der smilte og grinte når jeg forsøgte mig på thai.. Han forsøgte ligeledes på engelsk -det var nu heller ik alt for smart må jeg sige! ;O)

Min far hentede mig i receptionen på det hotel hvor eventet var og han fik den STØRSTE krammer.. :) Det kan man godt ha meget brug for hernede når alt er så anderledes, og man til tider føler sig Palle alene i verden.

Vi fik lidt tapas, og vi besluttede os for at gå videre ved en 21 tiden. Min daddy ville vise mig en GoGo bar.. jeg var frisk, og trængte virkelig til en øl !! Vi tog på en Gogo bar.. Det var ik så slemt som jeg havde forestillet mig. En masse tøser står på et podie og danser lidt forsigtigt.. og flirter med alle mændende. Vi sad ved et bord for os selv, og når jeg var med, kom de ikke hen til min far. Dog synes jeg det var en smule frastødende at sidde og kigge på alle de naive mænd der blev nusset og gramset på at thai pigerne. Som jeg har forstået det, så danser pigerne, skaber kontakt til kunderne, går ned til kunderne som sælger ladies drinks til pigerne, de får kunderne til at drikke mere, og pigerne tjener penge til baren på den måde. Når man er gogo danser, kan man så vælge om man vil ta med hjem eller ej. De skal ikke. Buisness as usual :) Har taget et billede af Soi Cowboy hvor vi var i Bangkok. Det pink billede. Min far fortalte at den klub vi var på, var der at The Hangover 2 er filmet fra.. :)

Vi har været på diverse universiteter og set et traditionelt thai hus der er lavet af træ og ligger over jorden pga regnen, så det lever på 2.sal. (Billede). Dog vil thai folk ikke selv bo i de træ huse, da de mener at der findes spøgelser inde i træet.. men det er ikke noget man taler højt om. Jeg havde fået historierne af Dew, og spurgte en af thai pigerne om historien var sandt, og hun så meget forskrækket ud, og blev meget flov over at jeg vidste det. De ved godt at vi fra vesten ikke tror på det (fis) ;)

Ja der er en masse at opleve, en masse at lære og ikke mindst en masse at se på.. Der sker noget nyt her non stop..

Igår var vi på marked i Huai Kwang (det område hvor jeg/vi bor), og det er et forholdsvist fattigt kvater.. Da vi gik forbi en af boderne, sad der en kvinde og græd, sad og kiggede ned i jorden, blod (meget blod!) overalt på hendes tøj og en klud i hånden.. Ved siden af stod hendes mand og så meget afslappet ud, og hendes veninder der sad rundt om, sad bare og talte helt normalt og lod sig ik rigtig rive med af situationen.. Vores lærer der var med (vi skulle lære at bestille mad på thai, derfor var vi på marked i skoletiden), fortalte at det var normalt i "Low so" (low social status) at manden bankede kvinden hvis han følte at noget var uretfærdigt.. og kvinden går ikke til politiet, da det ifølge Buddishmen er reelt at slå sin kone, da han "ejer" hende, og hun er afhængig af sin mands økonomi.. Hmmm what a life!

Håber i nyder dk ligeså meget som jeg nyder Bangkok :)

Venter på at blive hentet til UTCC om morgenen

Swiss Hotel

Skoleuniformen. Min roomie Signe til venstre, og Lærke til højre

Kage buffet på Swiss hotel

En gade bag UTCC

traditionelt thai hus, hvor man lever på øverste etage pga regnen

En af de studerende der viste os rundt på de forskellige fakulteter

Soi Cowboy.. Gogo bars

Kød på markedet (hænger ude i 30 grader)

Grøntsager på markedet

Blomstergave til Buddha

Udsigten fra mit værelse :)


søndag den 14. august 2011

Bangkok d.10-14 august

Så har jeg været i Bangkok i 4 dage. Mit første indtryk: Jeg elsker det!
På trods af den lange flyvetur formåede jeg at sove i 8 timer i træk, så jeg holdt min døgnrytme nogenlunde, så jeg har været heldig at snige mig udenom jetlag.

Dag 1:
Da jeg ankom, stod min far klar til at hente mig, det var dejligt, for det hele virkede lidt turbulent og uoverskueligt. Vi tog en taxa hjem til ham, og hvor hans Thailandske kæreste Dew også bor. Hende har jeg ikke mødt før, så det var jeg selvfølgelig også spændt på. I Thailand vejer man til folk. Dvs man folder hænderne foran brystet, og bukker pænt mens man sir hej "Sava di kah" (eller hvordan det staves ;) ). Var dog lige lidt for genert til at starte med at sige det, så hun fik et "hello nice to meet you".
Min far skulle på arbejde, og jeg skulle på tøsetur med Dew. Vi startede ovre i et center, hvor hun skulle ha acne behandling med injektion.. Jeg sprang injektionen over, og fik en ansigtsbehandling med maske i stedet. Det fik jeg i en time, og det var så skønt at jeg faldt lidt i søvn her og der, det der så var endnu mere skønt var prisen. 600 Bath, er ca. 110 kroner. Mums!

Jeg ville gerne have farvet mit hår mørkt, og Dew mente at vi skulle lidt væk for at få det billigere. På vejen snakkede vi løs, hun er dog lidt svær at forstå, men vi fik da fumlet os sammen til en masse. Jeg kan godt mærke at en bag mig er ret tæt på, og holder bare fast i min taske, for Dew havde sagt de godt ku finde på at tage den og løbe. Pludselig griber manden hårdt fat i min læg, og da vi vender os om, står der en Thai mand og blotter hans diller.. Dew skreg, og jeg var ved at tisse i bukserne af grin.. Ja, velkommen til Thailand.

Vi nåede frem til frisøren, og jeg fik farvet og klippet hår alt imens jeg fik ordnet mine fødder og negle. Det var skønt efter så lang tur i flyveren og hævede fødder. Her blev det 1600 Bath, cirka 300 kroner. Det er et billigt land!! Mens jeg sad der, nævnte jeg bare at jeg var begyndt at blive en smule småsulten (klokken var ca 18), -det skal man ikk sige til en thai med mindre man mener det. Dew sagde straks at hun ville ta ud og finde noget at købe til mig, men sagde at jeg sagtens ku vente til vi skulle ud. Men nej, her udsætter man ikke sine behov, er man sulten skal man spise :) så hun kom tilbage med lækker honning mad og iskaffe. Da min far kom ved 19 tiden, tog vi ud at spise Thailandsk BBQ mad. En grill på et bord, i grillen er en rand med vand man ka koge sine grøntsager i, og så kan man ellers stege muslinger, blæksprutte, svinekød, oksekød, kylling med mere.. Der er stort set ikke det man ikke kan få fersk. Derefter skulle luksus da ikke stoppe, så min far gav os en omgang Thai massage et meget fint sted. Det var en rigtig rigtig lækker velkomst til landet!

Dag 2:
Var jeg med min far på job, han dækker en sag oom en svensk mand der er anholdt i en narkosag her i Thailand. På vej derind tog vi motorcykel taxa.. Det var virkelig en oplevelse for sig selv. Her holder man ik om føreren, man holder fat med en hånd bag på, og skulle bruge den anden hånd til at holde min taske, ingen hjelm, og så må man holde lidt tæt med sine ben mens de suser derudaf og imellem alle de andre køretøjer der holder i kø. Synes det var vildt fedt!!

Dag 3: Tog vi til Bangsaen. Det er den tætteste strand til Bangkok. Det tog os desværre 5 timer at komme dertil, hvor det normalt kun tager et par timer. Men pga kø osv, kom vi først frem ved 16 tiden. Vi blev indkvateret på et hotel, og så tog vi ned på stranden. Thaierne spiser hele tiden..  Dog ik så meget, og ikke usundt.. så mens vi var på stranden fik vi blæksprutte snack, frisk kokossaft fra en kokosnød de åbnede foran os, muslinger, svinekød med dip, nødder med mere.. Man skal bare lige vænne sig om, så er der mad og tøj alle vegne..

Temperaturen er helt perfekt synes jeg... der er ca 28-29 grader i skyggen, og det lufter og regner også engang imellem.

Dag 4:
Er idag, og lige nu sidder jeg på Sarasinee mainson, hvor jeg skal bo indtil d.11 november. Det er lækkert, en suite jeg deler med en af de andre piger. De var taget på et af de største markeder der er her i Bangkok, så jeg har fået pakket ud og fundet mig lidt til rette.. skal lige ha slugt alle de indtryk :)

På billederne kan i se fra stranden. Ved vores hotel -og desuden alle steder hvor man kan bo, er der et hustempel.. her vejer man, og nogle ligger blomster og mad til Buddha.  Det er det lille "hus" der er billede af, med hvidt og guld.

Dew har to børn, Best og Tim, det er de to drenge der er på billederne, min far, og så var vi i spøgelsestempel.

Det er sådan at man tror MEGET på spøgelser her i Thailand.. Eller de er slet ikke i tvivl om at det passer. Billederne hvor der er "spøgelser", er derinde fra templet. Ved alle figurerne står der at hvis man gør sådan og sådan, så kommer man i helvede og så sker det og det. F.eks var der en figur med at hvis man har talt dårligt om Buddha, så får man hugget hovedet af. Og disse ting tror de på.. Der er så en boks ved alle figurerne, og der kan man så komme penge i, hvis man vil forebygge eller søge syndsforladelse hvis man har gjort det. Dew har købt et vedhæng til min halskæde, den passer på mig. Hun fortalte, at når folk går til munkene og får syndsforladelse, så ryger al dårligdommen ud i luften. For at jeg ikke skal optage alt det dårlige, så har jeg det vedhæng, så Buddha passer på mig og beskytter mig fra det onde.


Ja der er en masse kulturforskelle her.. Jeg starter på sprogskolen i morgen, så nu er den rigtige ferie ved at slutte..

Dew har lavet mad, og man spiser på gulvet her :)


Hustempel som man vejer til, fordi man må overnatte her

Far på stranden.. og blæksprutte snack og andet godt på bordet

Dew's to drenge: Best og Tim
Folk prøver at ramme Buddahs navle med en mønt. Hvis man rammer i navlen (et hul), får man flere penge i fremtiden.

Det er den Buddah der passer på mig, fordi jeg er født en fredag. Har tændt røgelse for hende, givet en blomst og vejet og kommet "guldpapir" på hende, man købte.

Dew og hendes drenge køber fugle i et lille bur til at sætte ud i friheden

Et eksempel på hvad man ifølge Buddhismen kan blive til hvis man synder i livet (Scary huh!!)



Dew og børnene fanger kæppe der ligger i vandet til gene..