fredag den 4. november 2011

Sjov historie fra de varme lande :O)

Så er der opdatering fra Thailand igen.. denne gang mindre sjov for mig ;)

Når man tager til Thailand i 3 mdr, skal man have visum, det fik jeg også i Danmark. 90 dage non immigrant visa.. Ingen problemer der.. men problemet er at jeg overskrider de 90 dage, og er her i ca 115 dage. Jeg får så at vide at vi i Thailand kan få forlænget vores visum på visa kontoret hernede.. men vores ophold ophører officielt d. 11 november, og skolen vil derfor kun dokumentere at jeg er her indtil der.. Så da vi tog ud til visa kontoret kan de kun forlænge indtil d.11 november for 2000 bath, men jeg skal være her til d.24 november. Hvilket så betyder at jeg skal rejse ud af Thailand og rejse ind igen. Hvis jeg gør det via bus/tog/båd kan jeg kun forlænge med 14 dage.. men hvis jeg rejser med fly får jeg 30 dage. Mit visum udløber d.7 november, så jeg tænker at jeg rejser ud og ind med fly så jeg får de 30 dage..

Jeg bestiller derfor flybilletter tur/retur til Myanmar (tidligere Burma).. og skulle så rejse d.4 november og overnatte derovre og rejse tilbage d.5 november.

Jeg tager ud i lufthavnen i morges kl 5, og regner med at jeg skal flyve 7.20 til Yangon i Myanmar. Da jeg står ved check in counteren kigger han på mig og sir "Where is your visa for Myanmar?" jeg tænker FUCK! og han forklarer mig at jeg ikke kan komme ind i landet uden visum. Jeg skulle derfor have været på den danske ambassade for at få turist visa til Myanmar, hvilket jeg ikke vidste. Han fortæller mig så at jeg kan betale et gebyr på 1100 bath ved deres sales counter og få en anden flyafgang, og går derfor derover i håbet om at kunne rykke min billet til mandag aften, så jeg kan nå at få visum mandag morgen.. Ved sales counteren kigger manden lidt fortvivlende på mig og viser mig billetten og sir "Hmm, you should have leaved yesterday?!" Der står jeg så i Bangkoks lufthavn og blir virkelig lost.. jeg har kigget forkert på datoerne og skulle ha rejst afsted igår. Jeg står nu med 2 problemer, jeg skal købe helt nye billetter, jeg skal have visum..

Jeg tager tilbage til hvor jeg bor, for jeg kan ikke gøre andet.. ringer fortvivlet til min far som bekræfter via nettet at jeg skulle ha haft visum til Myanmar, men ingen af os vidste det..

Så lige pt er jeg lidt lost i Thailand, fordi visum kontoret har lukket i weekenderne og har hørt at området er oversvømmet.. så ved ikke lige hvad jeg gør! Men jeg skal nok finde ud af det senere idag og min far har lovet at hjælpe mig.. :)

1 kommentar:

  1. Lidt noget skidt, men det løser sig nu:-) Da jeg fornyede visa kørte jeg fra Thailand til Myanmar på motorcykel og efter et smut i Myanmar, retur til Thailand med et nyt stempel i passet. Der er så afgørende forskel på at flyve ind og køre ind i Myanmar :-(

    SvarSlet